<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart



Borgmesterens hus på Torvet

Af Harriet Hansen

  
Tegning fra 17 maj 1749 med middelfart torvTegning fra 17.maj 1749 med Middelfart Torv. Kongen befandt sig indenfor på 1.salen i den store bindingsværksbygning til højre. Det er den eneste gengivelse vi overhovedet har af huset før år 1900.

 

I denne vinter har tre af Middelfarts gamle fine bygninger været i spil. Det gamle sygehus på Brovejen fra 1916 er solgt og skal indrettes til hotel, retten har forladt tinghuset i Algade, og netop nu får vi at vide, at Middelfart Sparekasse har købt sagførernes hus på Torvet. Og det er det, det skal handle om i det følgende.
 
Algade 24 er forhuset til det, der gennem flere hundrede år var den største og rigeste gård i byen.
Købmændene var nemlig også avlsbrugere, og de største købmænd havde uvægerligt også det største landbrug. Igennem mindst 200 år boede den største af dem alle i Algade 24.
Selve forhuset var 14 fag langt og havde port til gården, hvor der var side- og bagbygninger. Huset er ikke dateret, men bag de pudsede facader gemmer sig en renæssancebygning fra 1500-tallet, opført i kraftigt egebindingsværk.

Borgmesteren på Torvet

Vores kendskab til Middelfart før ca. 1680 er kun ringe; men alt tyder på, at det var her, borgmester Hans Nielsen Bang havde til huse, og det var her, kong Frederik III og senere Christian 4. boede, når de gæstede Middelfart.
Hans Nielsen Bang er et navn, vi endnu husker. Prædikestolen i Middelfart kirke er skænket af ham og hans bror Rasmus Nielsen Bang og deres hustruer, og deres ligsten er bevaret i kirken. Hans Nielsen Bang var tolder og borgmester. Han påtog sig bl.a. at opføre og bestyre en kongelig stald med plads til 60 heste i Søndergade.
Hvem der overtog gården efter ham, ved vi ikke. En senere ejer var i hvert fald borgmester Claus Madsen, der var gift med Hans Nielsens niece og mest er kendt for at have skænket kirken dens altertavle. Claus Madsen købte i øvrigt grunden, da de kongelige stalde blev revet ned, og denne grund fulgte gården i de næste 150 år.
Claus Madsen er en af de mest aktive købmænd, Middelfart har kendt. Han handlede med salt fra Biscayen, vin fra Frankrig. Han var storeksportør af okser til Tyskland og korn til Norge.
4 af hans sønner kom på universitetet ikke bare i København, men også på Europas store universiteter. Hans datter blev gift med sognepræsten i Middelfart, Mads Lihme, og siden med efterfølgeren Johan Gosmand, og ved taksationen i 1682 af huse og grunde er det arvingerne efter Claus Madsens enke og Johan Gosmand, der står som ejere af Algade 24 – byens dyreste gård og byens største grund.
Året efter bor sognepræsten, Hans Lihme, søn af Mads Lihme og barnebarn af Claus Madsen i gården. Så når kong Christian V gæstede Middelfart, ja så boede han hos sognepræsten.
Hans Lihme døde i 1704, men desværre var hans skifte så stort og vidtløftigt, at det aldrig blev ført ind i skifteprotokollen. Men vi ved, at han havde en større andel i bymarken end nogen anden gårdejer eller købmand i byen.

Stribolt og Engel

Algade 24 og 26 med port imellemAlgade 24 og 26 med port imellem. Foto fra før 1896. I nr. 26 boede garver Rosenthal og en restauratør. Algade 26 blev revet ned i 1959.


Hans Lihmes enke overlevede ham med over 30 år, og efter hende kom helt andre mennesker til i den store gård.
Birkedommer Jacob Stribolt fra Wedellsborg birk købte gården, og da kong Frederik V i 1749 drog på sin store rejse gennem Danmark og Norge, ”souperede” han i Algade 24, mens byens regiment holdt parade på Torvet.
Stribolterne holdt i 2 generationer, for efter birkedommeren fulgte hans datter Kirstine og hendes mand og Herlow Werchmeister. Kirstine besad i mange år retten til kongens told af marsvinefangsten – hvert 6. svin – og er nok mest kendt for sine stridigheder med marsvinejægerlavet i den anledning.
Husets næste ejer er nok den mest gådefulde af alle. Det var nemlig byens kapellan, Peder Engel. Han var kapellan i Middelfart fra 1750 til 1789, men nåede lige at blive sognepræst i Bogense og provst i Skovby herred inden sin død i 1791.
Hvordan en kapellan kunne være så rig, at han kunne eje en stor gård, er ikke godt at vide. Men det var i hvert fald ham, der byggede lejeboliger på den grund, hvor de kongelige stalde havde ligget. De brændte ned, fordi de ikke overholdt datidens brandvedtægter; men så genopførte han dem igen – i bedre kvalitet må man håbe. De ligger der endnu: Idas Hus i Søndergade er det mest autentiske af dem.
Det var til provstinde Engel, den første udstykning af den store grund bag Algade 24 fandt sted. Lige indtil år 1800 havde der været grund helt ned til Søndergade. Nu blev der bygget et smukt, moderne, grundmuret hus som en passende aftægtsbolig til en rig enke.
Huset blev byens præstegård i anden halvdel af 1800-tallet.

Byfoged og købmænd

Omkring år 1800 var bygningen stadig stor og rig. Men den var også gammel og sikkert umoderne. Højere lofter, flere kakkelovne og skorstene, mere komfort var tidens krav.
Byens rigeste mand, postmester Brandt i Algade 69 købte den efter provstinden, men brugte den ikke selv. Ved folketællingen 1801 havde byens kapellan lejet sig ind i huset, men i 1804 var det atter en driftig mand, der blev ejer: By- og herredsfoged, senere justitsråd Sommer.
I hans tid blev bygningen udbygget og renoveret. Sommer stod i spidsen for byens styre igennem 25 år og var en meget aktiv og sikkert mægtig mand. Han er kendt for sine inddæmninger – byfogedens eng, stykket fra Østergade 1 til11, inklusiv den nuværende rådhusgrund var hans private foretagende, men også ved Houg og den nuværende marina lavede han inddæmninger. Han købte den gamle gård i Algade 8 og solgte den til byen som grund til byens nye skole.
Hans regime endte dog med et brag. Han blev suspenderet på grund af mistanke om korruption, men inden hans sag kom for retten, døde han. I Landsarkivet ligger stadig et par store pakker med materiale og venter på, at nogen finder hoved og hale i den historie.
Fra 1824 til 1895 boede der så igen store købmænd her. To af slagsen, nemlig Jens Ditlev Petersen og hans svigersøn Johan Raffenberg.
Det var en betydelig købmandshandel, der fandt sted her. Her var stald og loer, pakhuse og kornhuse. Men den stilstand, der fulgte Middelfart, efter at jernbanen fik endestation i Strib, satte også sine spor her. Raffenberg måtte i 1895 sætte sin gård til salg på auktion, og det blev byens førende sagfører, Philip Hansen, der var køber.
Nu kom en ny tid.

Sagførerernes hus

Algade 24 som vi kender bygningenAlgade 24 som vi kender bygningen. Billedet er fra 1916, hvor museumsinspektør Hugo Mathiessen tog billeder af de mest bevaringsværdige af byens gamle huse.


Det første, Philip Hansen gjorde efter at have købt hele herligheden for 21.000 kr., var at sælge ud.
Hele den sydligste halvdel af grunden blev solgt til Middelfart kommune til skole, og et tidligere pakhus blev gennemgribende renoveret og blev til Vestre Skoles første bygning. Senere fulgte som bekendt flere.
Også forhuset blev ændret. Huset blev udvidet med et par fag ved at inddrage en port. Ser man godt efter kan man se, at den østligste del af huset med dør et vindue er nyere end resten.
I januar 1900 blev huset synet – og siden da er tidens forandringer gået nænsomt over det gamle hus. Da museumsinspektør Hugo Mathiassen fra Nationalmuseet i 1916 kom til Middelfart på sin jagt efter bevaringsværdige købstadsbygninger, faldt hans øje på den gamle borgmestergård, og den gamle del af bygningen blev fredet allerede i 1919. 
I de seneste 100 år har huset været hovedsæde for sagførere. Philip Hansen, Vilhelm Beck, Otto Rasmussen, Ejnar Larsen, Knud Larsen. Men nu har tiden medført krav om større enheder, og sagførerfirmaet Trolle er samlet i Snoghøj.
Det er næsten ironisk, at det atter er fra Algade 69, at en ny køber kommer – ligesom for 200 år siden.

Det vægtige, men uprætentiøse hus er mærkeligt nok ikke blevet fotograferet ret meget. Bortset fra et enkelt fotografi af porten mellem nr. 24 og 26, har vi ikke billeder af huset før den store ombygning i 1899. Snarere har det været sædvanen, at fotografen har fotograferet Torvet stående ud for nr. 24.
Så skulle nogen være i besiddelse af gamle fotos fra før 1900, hvor Torvet og Algade 24 er med, ja så er Museet meget interesseret!