Datoliste for beslutningsfasen for den første Lillebæltsbro


1855

05.12. Lovforslag fremsat af folketingsmedlem A.F. Tscherning, blandt andet om en bro over Lillebælt. Blev forkastet.

1883

16.07. Igangsættelse af undersøgelse i Lillebælt om mulighed for at bygge bro over Lillebælt. Forslag om Lillebæltsbroprojekt fremsat i 1886. Forkastet.

1899

25.01. Forslag til lov om nye statsbaneanlæg. Indeholdt forslag om dobbeltsporet jernbanebro over Lillebælt. Prisoverslag for hængebro 15,6 mill. kr., for cantileverbro 15,3 mill. kr. Forkastet.

1917

23.03. DSB udarbejdede et forslag til en Lillebæltsbro med baneforlægning til 20 mill. kr.

1919

15.10. Forenede Danske Motorejere, FDM, henvendte sig for første gang til regeringen med forslag om at opføre en kombineret færdsels- og jernbanebro.

1923

21.11. Trafikminister Marius Slebsager, Ministeriet for Offentlige Arbejder forelagde Lov om dobbeltsporet Jernbanebro over Lillebælt med dobbeltsporet hængefærgeanlæg. Udgifterne anslået til 15 mill. kr.

1924

29.03. Folketinget vedtog Lov om tilvejebringelse af dobbeltsporet Jernbanebro over Lillebælt. Prisoverslag for ren jernbanebro 15 mill. kr., med strømpiller bygget for senere tilbygning af færdselsbro 16,5 mill. kr. og en kombineret færdsels- og jernbanebro 23,5 mill. kr.

1926

25.05. Banechef Holger Flensborg, DSB, erklærede, at Lillebæltsbro af hensyn til trafiksikkerhed alene burde være jernbanebro.

26.06. Udbydelse i international licitation af dobbeltsporet jernbanebro over Lillebælt. Licitationen skulle være sluttet 1. december 1926.

27.06. Fyns Stifts Motorunion og Jysk Motorunion holdt protestmøde på Snoghøj med 3.000 deltagere, der ønskede projektet udvidet til også at omfatte en færdselsbro. Folketinget besluttede at stoppe licitationen.

1927

08.02. I Folketinget fremsat forslag om udvidelse af Lillebæltsbro med færdselsbro.

24.02. Middelfart Byråd fik foretræde for Lillebæltsbroudvalg for at sikre, at den kommende hovedvej op til færdselsbroen kom til at gå gennem byens hovedgade, Algade.

26.02. Lillebæltsbroudvalget på besøg i Middelfart og Snoghøj. Udvalget havde desuden besluttet, at granitleverancen på 10.000 tons tilhugget blågrå granit for 375.000 kr. skulle tilfalde De forenede Granitbrud, Rønne.

16.07. Folketinget vedtog Lov om udvidelse af den dobbeltsporede jernbanebro over Lillebælt med en færdselsbro. Merudgiften anslået til 7.525.000 kr. Folketinget besluttede derfor at indføre bropenge gennem en afgift på hver liter benzin med 1 øre, populært kaldt ”broøren”.

1928

01.05. Udbydelse i international licitation af færdsels- og jernbanebro over Lillebælt med slutdato den 1. oktober 1928. Der indkom 23 tilbud, heraf 4 på det samlede arbejde.

18.12. DSB indstillede til, at Lillebæltsbroen blev overladt til et konsortium, bestående af Monberg & Thorsen og tre tyske firmaer, Krupp, Eilers samt Grün & Bilfinger. De vandt licitationen for den samlede entreprise med et tilbud på 18.296.713 kr. Den var opdelt i tre dele: Strømpillerne udført for 7,2 mill. kr., ståloverbygning ekskl. maling udført for 9,4 mill. kr. og landpiller og tilslutningsfag udført for 1,7 mill. kr.
Kontrakten blev underskrevet 21.12.1928. DSB meddelte da, at Lillebæltsbrolicitationen medførte en samlet byggepris på 20.750.000 kr., mod et overslag hos DSB på 23 mill. kr.

1934

19.10. Folketinget tiltrådte overenskomst med Monberg & Thorsen. Mod godtgørelse på 1 mill. kr. indvilgede entreprenøren i at aflevere Lillebæltsbroen 12.05.1935 til bygherrerne. Samtidig frafaldt man et erstatningskrav for kronenedskæringen (Problemet opstod i 1931, da Danmark gik væk fra guldmøntfod og kronekursen dermed faldt).