Billedgalleri

Se hele galleriet

Beplankning

 

 

På landet kunne de lettere sindssyge hjælpe til, og deres tilstedeværelse blev tålt. Men fik de et anfald og blev besværlige, byggede man et bur af træplanker i udhuset eller i stalden. Her blev den sindssyge spærret inde. Man sagde, at han var beplanket. Når han igen blev rolig, blev han lukket ud igen. Beplankningerne skulle indberettes til myndighederne. I 1840 var der 128 beplankninger i Danmark

I nogle landsbyer havde man en fælles dårekiste, hvor udgifterne blev betalt af den lokale fattigkommission eller af kirkebøssen. Men selvom man kunne få hjælp fra landsbyen, var det en katastrofe, hvis forsørgeren i familien blev sindssyg. Det var kun en begrænset hjælp, familien kunne få fra de lokale myndigheder, dvs. sognet. Som regel bestod hjælpen i en tilladelse til at tigge i sognet.

Sådan en tilladelse fik en familie fra Serritslev i Nordjylland i 1653. I de sidste 26-27 år havde manden i perioder været ramt af sindssygeanfald. Undertiden varede de mere end et halvt år ad gangen. Sidst havde anfaldet været så voldsomt, "at hans fattige hustru og venner havde været nødt til at binde ham og holde ham i bånd og jern en hel vinter." Dvs. han blev anbragt i en lokal dårekiste.