<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart



Algade 39 - en historie i tre kapitler 

Af Harriet Hansen

Algade 39 er et af byens ældste huse.

Middelfart er en gammel by. Stammer tilbage fra middelalderen, fortæller vi, men alligevel er der kun et enkelt sted i byen vi møder middelalderen, nemlig i kirken.
Selve gadeforløbet Brogade, Vestergade, Smedegade og Algade er antageligt fra byens grundlæggelse. Men de ældste bygninger er fra 1500-tallet.
Som de mest iøjnefaldende har vi Henner Friisers Hus og Holms restaurant, men faktisk er der et par stykker til. Et af disse er Algade 39.


 

 

 

Det fine borgerhus

Algade 39 ligger nær Torvet, på nordsiden, vandsiden af Algade. På husets vestside løber en gyde ned til stranden, som sikkert altid - og i hvert fald siden 1600 - har været der.
Inde bag en fornyet facade finder vi her spor af et af de ældste huse i byen, på alder med og måske ældre end Henner Friisers Hus, der dateres til ca. 1580 (kong Frederik IIs tid). Huset er bygget af gedigent egetræsbindingsværk, der har været rigt dekoreret med rosetter
ud til gyden. At facaden ud mod gaden sikkert har været mindst lige så rig, er der næppe tvivl om.
Algade 39 er kun en del af det oprindelige hus, der omfattede de nuværende numre 39 og 41.
At dømme ud fra brandtaksationen i 1801 må vi forestille os, at huset er blevet bygget som et 2 etages langhus på 10 fag. Desværre er det ikke lykkedes at finde nærmere beskrivelse af huset fra 1600- og 1700-tallet, sådan som vi kender det fra andre huse i byen, men vi har jo lov at håbe på, at vi finder dem en dag.
Som bekendt er der ingen detailviden om Middelfart før efter svenskerkrigene 1658-60, og vi skal frem til 1682, før vi har sikker grund under fødderne. I det år væltede den ene skatteudskrivning ud over befolkningen efter den anden: Skat af grund, af hus, af alle beboere over 12, af heste og køer, svin og selv bier. Det giver et godt materiale for historikeren at arbejde med. 
 
Algade39 Efter af vestgavlen er blevet afdækket, kan man se det gamle bindingsværk fra 1500-tallet.

Den mand, der ejede nr. 39, svarer til det indtryk, vi har af huset i dets velmagtsdage: Her boede færgemand Peder Christensen med sin kone og børn, hvoraf 3 var over 12 år. Der var også tre tjenestefolk i huset. Selve værdien af huset og grunden - 8 daler til grund, 152 daler til huset, placerer os i det pænere borgerskab. Ikke den absolutte top, men meget langt fra bunden.
Peder Christensen kender vi som delt færgemand fra 1661 til sin død i 1685. Da var han gift for anden gang, med Margrethe Steffensdatter, som var rådmandsdatter.
Både hustruens navn og børnenes værger tyder på et nært venskab/slægtskab med betydende folk i Middelfart: Søren Michelsen skipper- og købmand, Hans Ibsen Juel, købmand og senere borgmester, Taus Steffensen, senere præst i Brædstrup, søn af rådmand Steffen Steffensen. Det er navne, der hører til i kredsen omkring rådmænd og borgmestre, eller lige under.
Familien betalte da også i 1682 den forhøjede personskat, som folk af stand var skyldig, og da de også betaler skat af både heste og køer, står vi over for en gård af en vis velstand. Dette svarer godt til det hus, vi fornemmer, Algade 39-41 var i de dage.
Men derouten var på vej. Margrethe giftede sig igen med Hans Hansen Juel, der var købmand og vognmand i byen. De solgte i 1695 det hus, hun arvede fra sin salige mand til to andre borgere i byen - det store hus blev til 2 mindre.

Håndværker-huset

Først i 1709 begynder kirkebogen, og i 1710 det regelmæssige skattemateriale. Da bor Jesper skomager i det vestligste hus, altså "vores" hus, nr. 39, mens Hans Jensen smed har fået den anden.
I de næste 200 år sad der solide håndværksfamilier i nr. 39: Først skomagere som Jesper Nielsen og hans søn Tyge, så en kort stund Niels Marcussen felbereder (der garvede skind og gjorde dem klar til brug), og så til sidst sadelmagere fra 1771 til 1898. 
 
Algade39Foto taget af Middelfart Museum i 1993, der viser det gamle bindingsværk set indefra.

Det var Hans Simonsen, en fiskersøn fra Vejle, der var den første sadelmager. I 1769 kom han til Middelfart, fik borgerskab 1771, hvor han rykkede ind i nr. 39. Huset bestod da af 5 fag forhus i to etager, et 7 fag sidehus i en etage og et tværhus med stråtag på 4 fag.
I 1775 mistede Hans Simonsen (Schmidt) sin første hustru, og 2 måneder senere giftede han sig med en middelfartpige, Maren Fransdatter. Han døde som kun 54 årig af tærende syge (kan være kræft eller tuberkulose), men Maren førte hans forretning videre, indtil hun i 1809 overlod den til stedsønnen, Jens Schmidt, der i øvrigt blev gift med en datter af den Mads Tygesen, der havde solgt huset til Niels Marcussen i 1764. Storebroderen Simon havde forlængst fået egen sadelmagerforretning i Algade 38. Både Simon og Jens døde i 1820erne.
Jens' enke drev virksomheden videre med en svend, Jens Samsøe for roret. Denne fik borgerskab i 1830, købte ejendommen i 1834 og giftede sig i 1835 med Simons datter. Det blev altså i familien.
I Jens Samsøes tid blev baghuset forlænget, men ellers var alt ved det gamle. I 1873 overlod han så det hele til sønnen Jens Schmidt Samsøe.
Fra den sidste del af familiens virke i Algade 39 er bevaret en beskrivelse i Nationalmuseet. Det er datteren Dagmar, f. 1885, der i 1950erne mindedes sin barndom i Middelfart.
Ejendommen bestod af forhus, mellembygning og bagbygning. I forhuset ud mod Algade lå butikken med en udstilling af seletøj og møbler uden betræk. Selve værkstedet lå i bagbygningen. Så var der hjørnespisestue, stadsstue, dagligspisestue, en lang gang til køkken med spisekammer og bryggers. På 1. sal lå værelserne, og øverst oppe under taget var der stoppematerialer til møbler og madrasser. Forbi værkstedet førte en gang med toppede brosten ned til haven med to lysthuse, rosengang med højstammede roser, en sjældenhed af et paryktræ og en forhøjning, hvor faderen kunne sidde i sin stol og nyde udsigten over Trækbanen og Lillebælt. 
 
Algade39Algade 39 er ikke blevet fotograferet ret tit. Faktisk har vi af ældre billeder kun dette fra omkring 1920, hvor biografen lå i bagbygningen til Algade 37.

Faderen havde ofte mulighed for at tage en l'hombre med ligesindede hos Rasmussen på Torvet - kom der nogen, kunne man lige stikke over og hente ham. Man skal jo huske på, at forretninger dengang kunne have åbent hver dag både til kl. 8 og 9 om aftenen.
Da Middelfarts vise mænd i 1890 valgte gadenavne i byen, fik de tre stræder navn efter dem, der boede der. Gimbels Gyde, Riisings Gyde - og Samsøes Gyde. Således er navnet fra den gamle slægt bevaret i byen.

Detailhandlernes periode

Med Jens Schmidt Samsøes død i 1898 fik 200 års skindarbejde i det gamle hus ende. Enken Johanne Marie solgte til urmager og guldsmed R.N.Andersen, der også havde butik i nr. 49, og flyttede selv til Teglværksgade, hvor hun drev en høkerbutik.
Den nye ejer åbnede endnu en ur- og guldmedeforretning, som H.N. Petersen ledede, indtil denne fik egen forretning i Grønnegade o. 1915.
Huset fik i øvrigt flere lejere - der var ikke på samme måde brug for plads i det 20. århundredes detailbutikker, og ansatte boede ikke mere hos mester. Til gengæld er det nok nu, at der kom store udstillingsvinduer.
Også på anden måde viser nutiden sit ansigt. I haven byggedes i 1904 en moderne villa "Olgasminde" med havudsigt og det hele. Som skabt til sommerpensionat og gæster. Men ak, det var før siloernes og de store havnevirksomheders tid. Da de rykkede frem, var det slut med idyllen.
Efter urmageren kom andre lejere til: en, frugthandel, en cigarhandler og en broderiforretning. I 1920erne flyttede således bådfører Laurits Julius Hansen, der sejlede med turister på Lillebælt, der ville se byggeriet af Lillebæltsbroen, og hans kone, der fik en broderiforretning. Så Julius fik naturligvis navnet Blondematrosen. Turisterne gav øjensynligt så mange penge, at han kunne købe hele ejendommen af familien Andersens efterkommere i 1941.
Broderierne udviklede sig til tøj i almindelighed. I slutningen af 1980erne var navnet Mathilde, i begyndelsen af 1990erne Syvspring, siden Mariehønen, der også forsøgte sig med lidt café. Senere forsøgte en etnisk restaurant sig. Derefter lå det gamle, faldefærdige hus brak en tid, og vi var mange, der frygtede for dets overlevelse.
Men huset blev reddet. Efter en total renovering i 2005 med respekt for husets fortid åbnede Oculi Optik.   
 
Middelfart 1660Middelfart 1660. Det ældste kort over byen. Byen svarer nogenlunde til den gamle bydel i dag, og gadenettet er genkendeligt. Vores hus, Algade 39, ligger ved gyden øst for Torvet (i dag Samsøes Gyde), men husenes udformning skal man ikke lægge for meget i