1965

01.01. Brokonsortiet ansatte civilingeniør Jens Johan Huusom til at lede deres planlægningskontor i Kastrup, hvorfra han fortsatte som Brokonsortiets byggepladsleder under motorvejsbrobyggeriet ved Lillebælt til udgangen af 1968. J.J. Huusom havde siden 1951 været ansat hos Christiani & Nielsen A/S.

04.03. Lovforslag om motorvejsføring i Jylland forelagt for Folketinget. Der blev foreslået en placering fra Padborg, vest om Haderslev og Kolding ved Bramdrupdam og en afgrening nordøst for Kolding til ny motorvejsbro. Fra Kolding planlagt motorvej til en højbro over Vejle Fjord, således at motorvejsprojekt Jylland afsluttedes syd for Ålborg. Projektet var i 1994 gennemført.

19.03. Trafikminister Kaj Lindberg trykkede på en startknap ved Lillebælt, som signal til påbegyndelsen af opførelsen af motorvejsbroen over Lillebælt. Ved ministerens tryk på denne startknap satte en armada af svære bulldozere og gravemaskiner i gang.

01.04 Brokonsortiets planlægningskontor flyttet fra Kastrup til Lyngs Odde.

06.05. Der doses jord ud til dannelse af kunstig halvø ved Stavrby. Udgravning af ankerblok halvt udført.

17.05 Ståloverbygning udbudt i licitation. Bydende firmaer skal erlægge et depositum på 1 mill. kr., en ny fremgangsmåde i Danmark.
25.05. Lyngs Odde ryddet og arbejdet med tørdokken godt i gang. Alle 14 huse ved Stavrby nedrevet og hele terrænet planeret. Motorvejsbyggeri Fyn godt i gang. 200 arbejdere i gang.

10.07. Støbning af første landpille påbegyndt.

30.07. Tilsynskontoret blev ledet af det rådgivende ingeniørerfirma Chr. Ostenfeld & W. Jønson, der på byggepladsen havde en stab af 8 ingeniører. Byggepladsleder og chefingeniør i alle 6 byggeår var civilingeniør Olaf Dejgaard. Tilsynskontoret refererede til ”Det særlige Broudvalg”, nedsat af Ministeriet for offentlige Arbejder. På byggepladsen ved Lyngs Odde skød en barakby op, hvor de mange tilrejsende jord- og betonarbejdere bosatte sig i barakker og skurvogne. KFUM oprettet fritidshjem for arbejdere for at undgå drikkeri i fritiden. Enhver form for indtagelse af alkohol under hele brobyggeriet var forbudt og medførte øjeblikkelig afskedigelse.

04.08. Forarbejde til ramning af betonpæle for placering af de to sænkekasser på Lillebælt påbegyndt.

05.08. Folketingets Finansudvalg aflagde brobyggeriet besøg.

11.08. Europas største rambuk, 45 meter høj med faldhammer på 12 tons slæbt til Lyngs Odde. 
Pilotering af Pille 16 og tilrigning af vestligt blandeanlæg, Fyn.

05.09. Lillebæltsbrobyggeriet beskæftigede 220 arbejdere.

12.09. Påbegyndt støbning af første bærebjælke, Lyngs Odde.

30.09. Skibsfører anmeldt til politiet for at have sejlet inden om de udlagte bøjer omkring arbejdsplatform i Lillebælt. 
Første pille nedrammet for hovedtårn Jylland. Tog blot 45 minutter. Inden længe løb arbejdet ind i problemer. Blandt broarbejderne hed det, at det skyldtes Brokonsortiets modvilje mod at betale den forhøjede løn, erfarne rambukførere havde forlangt, og i stedet havde antaget jord- og betonarbejdere uden erfaringer med nedramning og rambukarbejde.

29.10. Problemer med nedramning af pæle for landpiller på Fynssiden.

15.10. Problemer med nedramning af betonpiller, samt forsinkelse i støbning af den første sænkekasse.

19.10. Licitation afholdt i København på hængebroens overbygning, der omfattede stålarbejdet og ophængning af hængebroen.

28.10. To arbejdere på arbejdsplatformen i Lillebælt i livsfare, da et skib sejlede for tæt på.

29.10. De tre første viaduktvægge på Jyllandssiden færdigstøbt.

08.12. Rambukken i fuld sving. Ankerblok på Jyllandssiden så godt som støbt færdig. Støbning af sænkekasse endnu ikke påbegyndt.

18.12. Monberg & Thorsen underskrev kontrakt på ståloverbygning for 97,4 mill. kr. med et arbejdsprogram, hvor bygherren skulle aflevere ståloverbygningen 1. november 1969.

21.12. Problemer med nedramning af pæle på Lillebælt for hovedtårnene. Arbejdet havde ligget stille i 6 uger, hvorefter det gik i gang igen den

19.12. På 36 timer lykkedes det kun at ramme en enkelt pæl 26 m ned, hvorefter ramslagningen måtte indstilles, da stålhatten for rambukslagene var revnet.

29.12. Vejdirektoratets leder, Per Milner, skrev i et fagblad, at det var tvingende nødvendigt at få de store motorvejsarbejder igangsat, hvis stigningen i trafikofre skulle nedbringes. I finansåret 1964/65 var der afsat 100 mill. kr., i finansåret 1965/66 var beløbet 170 mill. kr., mens der i finansåret 1966/67 var afsat 200 mill. kr. Per Milner anslog samtidig, at udgifterne til motorvejsbroen over Lillebælt i 1965-priser ville blive 200 mill. kr., hvortil kom en udgift på 150 mill. kr. til de dertil knyttede motorvejsanlæg.